den færøske hest
 FRAMSA                         
 SUMMER OF LOVE 2016    
 STUTT UM FELAGI              
 R SGU FELAGSINS          
 VITKUR FELAGSINS    
 NEVND FELAGSINS          
 LIMASKAPUR                   
 THE FAROESE HORSE          
 DEN FRSKE HEST          
 STULAR                        
 HEIMASUR                   
 ROSS SUM ERU TIL SLU    
 INNIHALDSYVIRLIT             



LOGO

Formaur: Maria Bjrk.
undir Kongavara 27 4vm
160 Argir
mariabjork55@gmail.com
telefon. 21 10 40

Limagjaldi er 200,- kr. rliga.

Felagi hevur kontu Bank Nordik 6460: 47 39 045



DEN FRSKE HEST:



Den frske hest (som p frsk kaldes Froyska rossi eller Froyskt ross) er meget robust og njsom den har levet og klaret sig selv i Frernes barske natur i over 1000 r. Den er en lille godmodig hest med et mildt temperament. I dag bruges hesten mest til avl og fridtidsridning, men er oprindeligt en arbejdshest der blev brugt til at bre tunge ls. Selvom det gr fremad, s er racen stadig udrydningstruet. Her i slutningen af 2009 er der kun registreret 53 dyr: 23 hopper, 19 hingste og 11 vallaker. Racen skal helst komme op p 200 avlsdyr for at vre nogenlunde tryg. De f frske heste findes kun p Frerne og er ikke til at se nogle andre steder i hele verden.

Racebeskrivelse
Den frske hest er en lille, harmonisk og tiltalende hest (pony) med forholdsmssig dybde og bredde. Den har et velformet, trt og udtryksfuldt hoved. Overvejende lidt kort, men velansat hals. Skulder- og mankepartiet danner et godt saddelleje. Den har en strk overlinje, muskulst og velformet jvnligt lidt kort kryds og en god lrmuskulatur. Lemmerne er forholdsmssigt fre og trre og overvejende velstillede, men fransk forstilling forekommer. Gennemgende er kn og haseled velmarkerede og racen har srdeles gode hove med god hornkvalitet. Selv om racen er meget lille brer ingen af hestene tegn p indavl eller degeneration.

Racen er bekendt som en meget udholdende hest, der kan bre en forholdsmssig stor vgt og er dertil meget sikker p benene. Mange heste viser gode travegenskaber. Enkelte heste viser evnen til tlt.

Den frske hests hjde ligger p ca. 117-130 cm i stangml. De kan have farverne: Sort, brun, mrkebrun, rd og broget. Fr i tiden kunne de have flere farver, men fordi bestanden blev reduceret s meget, forsvandt ogs mange farver.

Overvejende har de frske heste et meget mildt temperament og derfor er de ogs velegnede til brn.

Klarer sig selv fint uden fodertilskud hele ret ude i den frske natur. I snevejr skraber de sig ned til grsset med deres hove. P grund af at det regner meget p Frerne, har hestene en meget tt pels med hjt fedtindhold, der beskytter godt mod regnen. Sommerpelsen er kort og blank. Vinterpelsen er meget stor og har meget lange dkhr.

Historie
Hvornr den frske hesterace er opstet er ikke helt klart. Nogen mener at de kom med de irske munke omkring r 726. Andre mener at landnamsfolket bragte dem med sig, fra Skandinavien og de Britiske er.

Omkring 1800 var der ca 800 heste p Frerne som alle var rene frske. Den er oprindeligt en arbejdshest og blev brugt til at bre tunge ls for folkene p Frerne. Nr man skulle flytte trv, gdning, h, sten og andet, samt nr vare eller fine folk skulle flyttes fra en landsby til en anden, blev hestene taget i brug. Fordi den frske natur generelt er ret ujvn og der var ingen veje, s var det ikke muligt at bruge vogne. Alt som skulle flyttes blev derfor lagt p ryggen af hesten og den blev derefter hondtrukket. Den blev kun i mindre grad brugt til ridning. Nr hestene ikke var i brug gik de og passede sig selv og vandrede i flokke omkring erne bde sommer og vinter.

I perioden ca. 1850-1920 blev der solgt mange frske heste til Storbritannien hvor de p grund af deres strrelse og udholdenhed var ideelle til at trkke vogne i de britiske kulminer. Det var en "let tjent mnt", s i mange landsbyer solgte bnderne alle deres heste.

Da brugen af plov og vogn vandt indpas i det frske landbrug, og ridesporten blev populr, valgte folk andre hesteracer. Derfor begyndte man at importere fra andre lande. Fleste af disse heste fik samme levekr, som de frske nr de var frdige med arbejde, kom de til at vandre sammen med de frske heste. Dette medfrte selvflgelig at nsten alle hestene blev blandet der var endda mange der troede at de frske heste var helt uddde.

I 1960erne besluttede nogle privatfolk p Frerne sig for, at de ville forsge at redde den frske hesterace. De fandt frem til 1 hingst og 4 hopper, som de mente kunne vre gte. I 1978 blev avlsforeningen "Felagi Froysk Ross" dannet. De fik kontakt med landbrugsuniversitetet i Uppsala i Sverige og fik hermed blodprvebestemt den davrende bestand til at vre "uden fremment blod". "Felagi Froysk Ross" har siden den dag drevet stambogsfrt avl, samt srger for at alle registrerede dyr bliver blodtestet for at vre racerene.

I 2003 fik dr. Sofia Mikko lavet en mere avanceret DNA-analyse af de frske heste. Den viser igen, at den frske hest er en ren race tttest i slgtskab med den islandske hest og dernst med shetlandsponyen.


NGGJASTU TINDINI:
Eina gulart ella eitt s...
Hagalgini, kapittul 5:...
Glotti av Frlsinum
Mira hevur fola hestfyl
Summer of Love 2017 til f...
80 froysk ross
Worldfengur
Maria Bjrk vald til fork...
Tey 10 fylini sum vru f...

Felagi Froysk Ross

Vitja okkum Facebook




SPONSORAR FELAGSINS


Hippolyt_Logo


Mjlkavirki Bnaarmanna


Klaksvkar kommuna


Froya Tele


Stula felagnum hevur eisini Fiskimlari.





  

HALD AV TINDABRVI


Tygum eru vlkomin at tekna hald av tindabrvi fr felagnum.

  


Ynskja tygum ikki longur at fa tindabrv, so ber til at brka knappin strika omanfyri.


free hit counters x

The faroese horse; Faroe Islands; Felagið Føroysk Ross